Klubnyheder

Topvolley på Lørdag på Borcupgårdskolen. Revanchernes tid

23. januar 2020, 14.48

Der er absolut topvolley i Helsingør på lørdag i SVBK kredsen. Der er revanchernes tid.

Kl. 10.00 lægger Herre 1 ud mod Glostrup, som er det eneste hold, der har vundet over Helsingørholdet (3-2). Helsingør fører Serie 1, Glostrup er nr. 3. Så det er en kamp, som hvis den vindes, sender Helsingør på oprykningskurs. Helsingørholdet har fået organisationen på plads, så der venter en spændende kamp.

Kl. 12.00 spiller Dame 1 mod Hvidovre. Helsingørholdet tabte deres 2 første kampe, bl. a. til netop Hvidovre i 2 kamp. Men siden da har Helsingør damerne sat tingene på plads og har vundet alle deres spillede kampe og er pt. placeret på en 3. plads i den bedste kreds-række. Desværre måtte holdet grundet sygdom melde afbud til en kamp før jul, som så blev tabt. Hvidovre har tabt en kamp mere end Helsingørholdet, så det er en kamp mellem 2 hold om at holde fast i den absolutte top af rækken. Men ikke Helsingørdamerne får deres revanche, de er godt spillende.

Kl. 14.00 slutter Dame 2 lørdagens kampe af mod stærke Brøndby i Serie 2.  Helsingørholdet lægger hele tiden til i deres spil, men det er indtil nu kun blevet til et enkelt vundet sæt. Men de har været fint med i deres kampe, og fremgangen er til få øje på.  Så mon der ikke venter en god kamp.

Husk at entreen er gratis, det er kaffe og teen også. Så kom og hep og få en god volleydag. Det hele foregår på Borupgårdskolen .

Klubnyheder